Piiift – All Hands on Deck!

Det var den sidste kommando – bådsmandens fløjte og hans ”All Hands on Deck” – som et par hundrede mennesker på Pier I – foran den gamle toldbod på Århus Havn – hørte, da den norske fuldrigger, Christian Radich, for en frisk sydvesten vind til kuling – som en stolt svane – lettede og stod havnen ud søndag eftermiddag den 8. juli kl. 14.30. Publikum var heller ikke sen til at kvittere med en klapsalve for denne elegante afgang fra kaj, der var afslutningen på en vel tilrettelagt, velbesøgt og vellykket start på årets Tall Ships Races 2007 - en folkefest af imensioner – efter sigende Danmarks største arrangement i 2007.

Publikum fik også en spektakulær oplevelse for deres ovationer. Det er længe siden, man sidst har set et fuldrigget sejlskib stryge ud af Århus Havn for tre stumpsejl og et mellemstagsejl i den fart, og der vil givetvis næppe blive lejlighed til et sådant syn igen før i 2013, hvor Århus igen har påtaget sig hvervet som værtshavn for Tall Ships Races 2013.

Bådsmandens fløjte og hans kommandoer blev et fast indslag i livet om bord gennem de næste 12 dage. Op mod en snes nye gaster, hvoraf undertegnede sammen med 14 unge trainees – som en tak til en af arrangementets hovedsponsorer, ”Spar Nord Århus” – var iført Spar Nord trøjer, gik om bord i Århus og blandede os med dobbelt så mange ligesindede af forskellige nationaliteter, der i forvejen var der, og med det faste mandskab. Hvis nogen havde regnet med at ligge til pynt på fordækket og tage solbad på turen til Kotka i Finland – jamen, det blev der da også tid til på frivagterne – ja, så har det været på grund af manglende kendskab til livet om bord på et sejleskib med navnet Christian Radich; for alle var tildelt en plads på et af i alt tre hold, hvor hovedfunktionerne – udkig på fordækket, sikkerhedsvagt og rorgænger – var fordelt, før man gik på sin fire timers vagt. Disse tre hovedfunktioner skulle udføres kontinuerligt – nat og dag. Den resterende halve snes gaster på holdet skulle på de enkelte fire timers vagter være parat til alt forefaldende arbejde på dækket, hvilket for et skib med ”alle gardinerne i funktion” – fuld sejlføring, 27 sejl. godt 1.500 m² - og i frisk vind til kuling sagtens kan beskæftige en halv snes par hænder, når der brases (ræerne drejes optimalt til vinden) og justeres på sejlene – lige et lille nøk til på skøderne eller braserne kan gøre underværker og lægge yderligere afstand til forfølgerne i en kapsejlads – for en kapsejlads var det – og vel nok verdens mest berømte – som blev grundlagt i 1956 under navnet ”The Cutty Sark Tall Ships Race”. Hovedsponsoren var dengang den skotske whisky producent, Cutty Sark.

Den egentlige start på første etape af TSR2007, hvor kun sejlene og vinden er tilladt drivkraft, skulle gå tirsdag den 10. juli kl. 11.00 fra en usynlig linie mellem Møns Klint og Falsterbo ved Skanør i Skåne, som var berømt allerede i middelalderen for sit årlige sildemarked. Det var dengang, der stod så mange høstsild i det sydlige Øresund, at folk påstod, man kunne gå på ryggen af sildene fra Falsterbo over til Møn eller Falster. Vi havde ligget for anker under Møns Klint om natten efter at bådsmanden havde udtrykt sig anerkendende om et godt samarbejde gasterne imellem, siden vi havde forladt Århus. Kaptajnen var kommet ned på hoveddækket for også at sige et par pæne ord – og fravige sit princip om, at der ikke var noget, der hed alkohol om bord – medmindre der var noget at fejre, og det var kaptajnen, der gav. Men nu lå vi for anker under Møns Klint, og han lod frembære en oste anretning med frugt og rødvin, og der blev skålet for et godt udfald af det kommende race.

Vi var stået tidlig op næste morgen for at være godt forberedte på, hvad dagen måtte bringe. En del af de nye gaster havde været i masterne og ræerne for at klargøre alle sejl, og samtlige 15 ræer var brasede optimalt for den smule vind, der var.

Kort før kl. 11.00 var alle sejl sat og trimmet optimalt – fem forsejl på klyverbommen til formasten – flying jib, jager, ydre klyver, indre klyver og fore stengestagsejl. På formasten også fem – begyndende fra oven med fore røyl, -bram, -mærs, -stump og fok. Mellem formast og stormast tre mellemstagsejl – fra oven store røylstagsejl, store bramstagsejl og store stengestagsejl. På stormasten fem sejl – fra oven store røyl, store bram, store mærs, store stump og storsejl. Mellem stormasten og kryds- eller mesanmasten yderligere tre mellemstagsejl – fra oven krydsrøylstagsejl, krydsbramstagsejl og krydsstengestagsejl. Endelig mesanmasten med sine fem sejl – fra oven krydsrøyl, krydsbram, krydsmers, krydsstump og Bergine. Det 27. sejl er mesanen – det agterste. Alle sejls navne og til hvilke nagler de tove, der manøvrerede hvert enkelt sejl, var fastgjort langs skibssiderne var terpet og overhørt dagen i forvejen, så man ikke skulle stå som Moses ved Det Røde Hav – uden stok – når bådsmanden råbte: brase styrbord store brams – eller hvad han nu kunne finde på – og vores foresatte, finske Anders, gik i spidsen for holdet og fordelte opgaverne. I øvrigt var det fremherskende kommandosprog engelsk, da den samlede besætning var norsk/ dansk/ svensk/ finsk/ tysk/ engelsk/ hollandsk/ spansk/ japansk.

Kursen var lagt på første stræk – syd om Bornholm – hvor der skulle vendes ved Dueodde mod nordost. Tid og fart var afpasset, så vi ville være tæt på startlinien – men absolut ikke over – når startskuddet ville lyde. Vi gjorde dermed allerede på startlinien maksimal fart, hvilket dog kun betød godt et par knob med den lette vind. Bådsmanden, René, og flere blandt den faste besætning havde iført sig piratkostume, og fem piratflag var hejst i styrbords side – for, som René sagde: Når vi sejler kapsejlads, er vi alle pirater; ellers er vi gode kolleger og venner. Men for at ingen skulle være i tvivl, vajede det smukke norske splitflag bag mesanen.

S/S Christian Radich var fra starten, som så ofte før, helt fremme i feltet, og der blev vi til vi som første skib – af de 18 deltagende store sejlskibe – gik over målstregen mellem den finske hovedstad, Helsinki, og den estiske, Tallin. At man så af tekniske årsager bliver placeret som nummer to, må skyldes demokratiets overdrev, som her tildeler de forskellige deltagere forskellige handicaps – lige som i golf. Det har jo ikke meget med godt sømandsskab at gøre. Christian Radich er et yderst velsejlende skib, der ikke giver legendariske Cutty Sark, den gamle engelske teclipper fra 1869, en af verdens hurtigste fuldriggere nogensinde, der oprindelig lagde navn til denne traditionsrige kapsejlads, meget efter. Dengang var et skib et skib, og det bedste skib med den bedste besætning kom hurtigst i havn og fik de bedste priser for sin fragt. Christian Radich var tildelt et handicap på 0.5954, men kollegaen, det norske skoleskib, Statsraad Lemkuhl, var – efter en tids fravær – blevet forsynet med et lavere handicap på 0.5770, hvilket tillod ”statsraaden” at komme op til halvanden time senere over stregen og alligevel – teknisk set – placere sig som vinder af ”første heat”. Nå, vi glædede os over at have været det reelt hurtigste skib, og hen på eftermiddagen kom det svenske skoleskib ”Falken” som en æresgarde op på siden – og gav tre rungende hurraråb. Da vi nogle dage senere anløb Kotka, blev vi modtaget af en ”delegation” fra Lemkuhl med en gjaldende sea-shanty.

Turen med Christian Radich var en oplevelse. For det meste med let til jævn – op til frisk – vind og masser af sol fra en letskyet til skyfri himmel. Men for at nu ikke alt skulle være ren skovtur nåede vi da også at få en storm på et døgns tid. Det gav fart over feltet – helt op til 14 knob, hvor vi ellers havde ligget på det halve eller derunder. Til gengæld gav det også den halve besætning et døgn med ubehag og søsyge, og alle ”skøjtede ned ad dæk og sidegange eller stred sig opad” alt som skibet rullede og huggede i søen. Der opstod lynhurtigt – i arbejde såvel som i fritid – et broderskab m/k på tværs af de mange nationaliteter om bord – også en del romancer. Der var skønsvis 40 % kvinder ud af den samlede besætning på omkring 80. Pigerne var lige så ivrige og interesserede deltagere i arbejdet og fritidsaktiviteterne som mændene, og der er næppe tvivl om, at dette ophold har givet en del mod på en karriere til søs eller i relaterede brancher.

Det er netop en glædelig konstatering. De årlige Tall Ships Races er ikke blot skæg, ballade og underholdning for aktive turister. En væsentlig del af TSR er muligheden for at give unge trainees en anledning til at snuse til en mulig fremtidig karriere på søen – og træffe andre unge mennesker med sådanne interesser. Nogle var i øvrigt allerede i gang. Bag Århus som starthavn for årets Tall Ships Races 2007 har stået Århus Kommune og dens udfarende kraft ”Visit Århus Events” støttet af en række sponsorer samt maritime organisationer som Foreningen til Søfartens Fremme og Det Blå Danmark, hvilken sidste omfatter såvel søfartsskoler som redere m.fl. Overordnet styres TSR fra Antwerpen i Belgien, og bagved står interesseorganisationen ”Sail Training International”, der har til formål at styrke relationerne mellem unge mennesker – på tværs af politiske, religiøse og kulturelle skel. Det lykkedes på smukkeste vis på S/S Christian Radich.

Tekst og fotos Jørgen Reese

Nyttige web-adresser: www.tallshipsraces.com - www.tsr07.dk - www.soefart-frem.dk - www.worldcareers.dk - www.visitaarhus.com