Min tur ombord på et Tall Ship
Vi ankom alle tranies til Århus havn, hvorefter vi blev udelt på vores skibe, jeg blev tildelt skibet Europa som er et gammelt skib fra 1911 fra Holland. Da vi kom ombord mødte vi kort de andre Tranies og derefter fik vi vist vores lille 6 mands kahyt hvor i vi boede 6 danskere. Vi mødtes på dækket igen, hvor vi blev inddelt nogle teams hvor man skulle være sammen en masse forskellige nationaliteter, og arbejde sammen på kryds og tværs. Efter en kort rundvisning gik turen op i masten, jeg følte mig meget sikker på at gå derop og klarede da også de første 5-10 meter uden problemer, men da man så skulle klatre baglæns stod jeg af, jeg mærkede en lille frygt inde i mig og frøs i et øjeblik, jeg kunne mærke presset af folk både for og bagfra, men uanset hvad de sagde, var der intet at gøre, jeg stod der i 5 minutter tæt klistret op af de reb jeg kunne holde fat i, inden jeg bestemte mig for at klatre ned igen. Efter middag havde jeg forbedret mig på at jeg ville op igen, jeg følte samme frygt frøs da også et kort øjeblik men nej jeg skulle op så jeg blev bare ved med at klatre til jeg nåde over platformen.
Søndag morgen blev vi vækket meget tidligt, præcis 06.30 og man skal lige huske jeg havde sommerferie så den gjorde ondt i kroppen. Vi kom op fik serveret morgenmad og ellers gik arbejdet bare med at få skibet gjort klar inden afgang. Man følte sig lidt sej når man så, så mange folk komme hen og kigge og tage billeder af en der arbejde med reb og sejl. Vi sejlede fra havnen med et syn af masser af mennesker der ville se vores skib med fulde sejl. Den dag kunne man godt mærke at vi snart skulle i gang med et kapløb, folk satte sig sådan lidt mere op og prøvede at suge så meget viden til sig som man nu kunne rumme. En eftermiddag blev nogle af os ”unge” trykket til side, vi skulle lære om sejlene og rebene, jeg selv havde meget svært ved at huske det hele, da det hele foregik på engelsk, så det var lidt vanskelligt at skulle lære helt nye ord og kunne huske dem i hovedet, hvad de hed og hvor de var.
Dagene forsatte, med at lærer nye ting nye personer og en masse nye navne på knob og reb. Da dagene nærmede sig løbet kunne man mærke at det hele blev lidt mere anspændt, eller man skulle i hvert fald nå mere, på de vagter man havde og arbejde mere seriøst. Dagene forsatte med masser af arbejde og massere af skraldede kartofler.
Da vi nærmede os Kotka, kom vi 5 dage tidligere over målstregen ind forventet, derfor valgte kaptajnen at vi skulle en tur til Tallinn som er hovedstaden i Estland, for mit vedkommende syntes jeg det lød spændende, da jeg aldrig havde været i Estland. Vi sejlede ind i havnen og blev mødt af mange Estere der ville ned og tage billeder af skibet. Efter et kort møde med besætningen ombord på skibet, fik vi landlov, vi fik et kort indblik i hvordan det var i Estland, det var både en spændende og en interessant by med en masse historiske ting, ikke meget inde for søfarten, men inden for en masse andet. Efter Estland gik turen til en lille finsk øgruppe hvor vi skulle lave vores helt egen lille barbecueparty. Vi mødte også et andet skib fra Finland, som budte nogle af os ombord på skibet, jeg ved ikke om det var en finsk tradition eller om det bare var noget vi skulle prøve, men vi skulle i hvert fald i sauna de prøvede at få os til at ligne en rigtig finner, for de ville have os nøgne men der gik vores grænse altså, vi gik med til underbukser, men så heller ikke længere ned, det var en sjov oplevelse at prøve at sidde i sauna ombord på et finsk skib.
Næste morgen stod vi tidligt op og gjorde klar til afsejling, jeg havde den tidlige vagt, så jeg så ikke meget af turen til Kotka da jeg gik i seng, vi blev vækket på den sidste strækning ind til Kotka, så vi også lidt af den del. Vi blev mødt at en masse skibe der sejlede os i møde, og fulgte os hele vejen til kajs. Da vi lagde til blev vi mødt af en masse nysgerrige folk, der gerne ville hjælpe os med at ligge til.
I Kotka blev der ikke stillet nær så meget til rådighed som i Århus, jeg tror at de mere i Kotka kun forsøgte at fokusere på det sejlmæssige, mens de i Århus fokuserede på både det sejlmæssige samt det lidt mere hyggelige og gøre noget så det var for både voksne og børn, jeg selv var ikke nær så meget underholdt i Kotka som jeg var i Århus. Jeg syntes også at det maritime Danmark gjorde et bedre job, ind de gjorde i Finland.
Efter en dag i Finland gik turen hjem igen, alle os Traniies kunne se frem til en bustur på ca. 35 timer. Vi kørte til Helsinki hvorefter vi blev indlogeret, på et stort passager skib. På skibet kunne vi nyde turen igennem skærgården, jeg selv stod op kl. Halv 6 for at nyde synet, og følge det indtil vi nåede ind i havnen i Stokholm. Derefter kunne vi se frem til en meget, meget lang kører tur. Vi stoppede 3 steder Glostrup, Odense, Århus.
Da jeg nåede Odense der var min ende station, kunne jeg se tilbage på en super dejlig tur, hvor jeg havde mødt en masse søde mennesker, jeg vil da også sige mange tak til Det Maritime Danmark for at sponsorere sådan en tur, og for at give mig muligheden for at komme ud og sejle. Jeg har endnu ikke bestemt mig for min uddannelses vej, men den mulighed det Maritime Danmark gav mig har givet mig et hint i den sejlmæssige retning, så endnu en gang mange tusinde tak til det Maritime Danmark.
Skrevet af Bjørn Bøje Brandenborg





